|
|
|
SilverStone LED stripsI dag skal vi kigge på et lidt anderledes produkt. Det er tid til modding produkter. Lys er meget oppe i tiden, og SilverStone har sendt mig nogle LED strips som de gerne vil have jeg tager et kig på. Der er tale om 3 forskellige produkter, nemlig deres LS01, LSB01 og LS02. LSB01 og LS02 hænger sammen, hvor LS01 er for sig selv, men det får I at se om lidt.
Jeg har modtaget farverne Rød, Hvid og Blå i LS01 serien. SilverStone laver dog en Grøn også. LSB01 er en 8 port controller, som kan monteres til bundkortets lysstyring eller køre for sig selv med forskellige effekter og farver. Og så er der til sidst LS02, som er ekstra strips til LSB01.
Lad os starte med LSB01 og LS02.
LSB01 er en 8 port controller, hvor man kan sætte sine LED strips til. Der er mulighed for, at man kan bruge andre LED strips end SilverStone, da der er medfølgende Y-kabler til andre stik. Bare de er kompatible.
Det hele ligger i en fin lille plastik kasse når man tager det ud, så der er fint styr på tingene.
Der er selvfølgelig også en brugervejledning og noget velkro tape, så man kan klistre boksen fast i sit kabinet et sted. Selve controlleren har dog 4 ret kraftige magneter under sig, så den kan godt sidde fast på et plant magnetisk underlag.
LSB01 indhold:
LSB01 tekniske specifikationer:
Lad os kigge på selve kassen.
LSB01 kassen er en fin lille plastikkasse med stik hele vejen rundt. Der er også en lille omskifter på, som jeg viser lige om lidt.
På den ene side af controlleren, finder man en lille omskifter. Den bruger man til at vælge imellem IC og MB. IC står for den Interne Controller, hvor MB står for MotherBoard. Der er nemlig nogle bundkort som har lysstyring, og den kan man køre direkte igennem denne controller.
Nogle af de bundkort fabrikanter der er understøttelse for, er dem jeg har logoer for her ovenover. Det er de mest udbredte mærker, og der er en hvis standard, så jeg tror godt man kan bruge andre, hvis man ikke har et bundkort af disse fabrikater.
På de andre to sider er der yderligere porte til LED strips, så man har hele 8 porte at gøre godt med. Det burde opfylde de fleste behov for lys i kabinettet.
Det er så i denne ende al magien sker. I midten er controller stikket til bundkort, og til højre er power stikket. Til venstre er et stik, hvor man kan montere sin reset kontakt fra kabinettet på. Den gør så, at man i IC mode, kan skifte imellem de forskellige effekter og farver. Der kan skiftes imellem følgende ting:
De tilhørende LED strips LS02:
Til LSB01 kan man købe tilbehøret LS02. LS02 er ekstra RGB LED strips, som man kan sætte til controlleren.
I pakken finder man følgende tilbehør:
Lad os kigge på de LED strips der følger med LSB01 og LS02:
Selve LED stripsene er 300 mm lange, og har et specielt stik i enderne. De kan sættes i forlængelse af hinanden, så man kan have op til 5 LED strips på hver port. Det burde være rigeligt for de fleste.
LED Stripsene er mælkehvide på fronten, hvilket giver et blødere lys, end hvis de havde været gennemsigtige. Der er 18 kraftige LED på hver strip, så de lyser kraftigt op når de tændes for fuld blus.
På bagsiden af LED stripsene er der dobbeltklæber, så man kan montere stripsene fast i kabinettet. Men bagsiden er også magnetisk, hvilket vil sige man kan eksperimentere med dem, inden man sætter dem helt fast med dobbeltklæber. Det er faktisk meget rart.
Selve lyset er faktisk super fedt, jeg kan godt lide, at man har valgt det hvide foran LEDerne. Det gør at de ikke blænder så meget, og man faktisk godt kan have dem siddende synligt hvis man skulle ønske det.
Lad os tage et kig på LS01, LED strips med fast farve.
LS01 er pakket i fine små blisterpakker, hvor man kan se produktet igennem. Farverne på lablen angiver farven på lyset, så man er ikke i tvivl om hvad man har modtaget.
LS01 tekniske specifikationer:
Med disse LED strips får man selve strippen, et Molex strømkabel og en brugervejledning. Der er ikke det vilde i disse strips.
Forlænger stikket der følger med, sidder på Molex kablet. Det skal man lige vide, så man ikke tror det er blevet væk (Det troede jeg) Man kan sætte disse LED strips i forlængelse af hinanden, op til 5 strips i alt. Jeg synes dog, at der mangler en forlænger af en eller anden slags, så man kan have lidt mellemrum imellem stripsene.
LED stripsene er med gennemsigitig silikone på forsiden, så man kan tydeligt se de forskellige LED igennem. Der er 15 stk. (3,6 watt) så der er rigeligt med lys at tage af.
På bagsiden af LED stripsene er der 3M dobbeltklæbende tape. Der er ikke nogen magnet på bagsiden af disse strips, så her skal man være sikker på, at man monterer dem korrekt første gang.
Stripsene ser således ud når man tænder dem. De lyser klart, og der er god power i dem. Man kan sætte dem i forlængelse af hinanden uafhængigt af farve, så man kan sagtens lave et farvespil med disse strips
Min mening:
LSB01+LS02: Jeg synes faktisk det er et super fedt produkt SilverStone har lavet. At man kan bruge den både alene og i samarbejde med et bundkort der understøtter det synes jeg er super fedt. Jeg har desværre ikke haft mulighed for, at prøve det med et bundkort, da jeg ikke ejer et bundkort med lysstyring. Men jeg har selvfølgelig testet og leget med det som uafhængigt system med knappen, og synes faktisk der er nogle fede effekter imellem. Man kan selvfølgelig ikke vælge en hvilken som helst farve man ønsker, men det opfylder de fleste behov. Og det at man kan forbinde det til sin reset knap er fedt, så man ikke skal ind i kabinettet og rode hver gang man lige vil slukke eller lave lyset om. Så har man en del valgmuligheder. LSB01 koster lige under 400DKK, hvilket faktisk er en ganske fin pris. Man får en fin controller, som kan styre massere af lys. Man kan tilslutte RGB produkter, som er kompatible med bundkortene, så man har faktisk et rimeligt fint udbud af tilbehør allerede. Man kan også købe andet tilbehør end de LS02 jeg har fået med til controlleren. LS02 har jeg desværre ikke kunnet finde prisen på her i Danmark. Den skal dog nok komme på et tidspunkt, så hold øje med det hvis i godt kunne tænke jer ekstra strips til jeres controller. LS01: LS01 er et simpelt solo produkt, hvor man ved hvad man bygger med. Det er simpelthen no-nonsens for alle. Man tilslutter dem simpelthen bare til sin strømforsyning, og så er der lys. Jeg savner desværre en forlænger, da det jo ikke er sikkert man vil bruge 3-4 molex stik, men forlænge dem rundt. Det kunne have været lækkert, hvis man fik det med. Til en pris på lige omkring 100 DKK burde det nok kunne have lykkedes.
Advarsel! Jeg var selvfølgelig dum nok til at tænke, 'Når de har sendt mig 2 forskellige produkter, så skal jeg da lige se om man kan kombinere produkterne, da de bruger samme stik'. Og NEJ, lad være med at eksperimentere med den slags. Det ender med en del gnister og en liflig hvid røg med en død controller til følge.
Jeg undrer mig lidt over, at SilverStone laver ukompatible produkter med ens stik, det er jo som at smide høns for løver, det skal bare undersøges. Men det har jeg så gjort for jer, og lad være med at tro I kan spare penge her, og købe et par ensfarvede LED strips til noget af kabinettet og nogle RGB til en anden del af kabinettet. Det kan man ikke.
Min rating: Jeg vælger at rate disse produkter med en Bronze stjerne. Produkterne er fine, og man kan få noget lækkert lys med dem, det er der ingen tvivl om. Prisen, kvaliteten og indhold hænger meget fint sammen. Jeg synes dog der mangler lidt forlænger kabler til LS01 stripsene, så man kan få lidt mellemrum imellem stripsene. Det ser ikke ud til, at SilverStone selv tilbyder dem som ekstra tilbehør på deres hjemmeside. Det samme gælder magnetisk montering, hvilket heller ikke er en mulighed. Jeg synes det er lidt underligt at SilverStone laver produkterne SÅ forskellige. Til sidst er der stikkene, hvor man vælger at sælge to typer produkter med samme stik, men som ikke er kompatible med hinanden. Jeg kunne sagtens forestille mig, at nogle ville spare lidt ved at købe controlleren med de 2 RGB strips der følger med, og udvide med et par LS01 strips for at få en grundfarve til billige penge. Eller omvendt, først købe LS01 og derefter udvide med en LSB01.
|
|
|||||||||||||||