|
|
|
AIDATA Econo Mobile CPU StandSå er det blevet tid til en lille anmeldelse. Denne gang vil jeg vise jer en billig, men ret nyttig genstand. Nemlig en computerholder med hjul. Holderen jeg har fået fat i er fra AIDATA, og en ret normal model. Den sælges mange forskellige steder, også her i Danmark.
Specifikationer:
Indhold: Selve kassen indeholder en plastikholder samt en pose med hjul og en pose med skruer. Udover det er der også neopren klistermærker, så man ikke ridser computeren, og et værktøj til at samle det hele med.
Samlet udgave: Det tager mildest talt ikke nogen tid, at samle denne holder. Alle skruerne passer perfekt, og møtrikkerne holdes fast af de formstøbte huller i plastikholderen. Hele holderen kan samles med fingrene, hvor man så spænder efter ved hjælp af det medfølgende værktøj.
Testen: Så er det blevet tid til, at montere holderen på computeren. Det er selvfølgelig nemt at montere den under computeren, for man løsner den bare lidt, sætter computeren på den, og trykker den sammen igen. Hvis man vil, så kan man lige tage den af igen, og spænde skruerne, så holderen ikke rykker sig med tiden. Det største problem jeg ser ved denne holder er, at kabinettet ikke kan hvile på fødderne. I mange nye kabinetter er der et støvfilter i bunden af kabinettet, og det fungerer ikke rigtigt med denne holder. Så skal man montere en eller anden form for plade i holderen, så kabinettet kan stå på sine fødder. Lige til dette kabinet fungerer holderen dog fint, og computeren står godt og solidt i holderen. Fordelen med sådan en holder er, at man kan flytte computeren når man skal støvsuge. Så slipper man for tunge løft, og nullermænd under computeren.
Min mening: Nu er dette produkt jo så basalt som noget kan blive. Denne holder tjener et formål, og det er at holde computeren over gulvet, og gøre den nem at flytte rundt på. Den tjener sit formål helt og holdent i begge tilfælde. Når man ligger det sammen med en pris på lige under 120 DKK, så er det faktisk helt fornuftigt. |
|
|||||||||||||||||