|
|
|
Sandberg BlueStorm Wireless HeadsetSå er det vist tid til at få anmeldt noget lyd. Vi skal i denne anmeldelse kigge på et Bluetooth headset fra Sandberg kaldet Blue Storm.
Sandberg er en dansk producent, som har været på markedet i mange år. De laver kvalitetsprodukter til favorable priser. De har startet en produktserie kaldet EsportsEquipment, som dækker gaming segmentet af computerbrugere.
Lad os kigge på indpakningen og indholdet. Kassen man modtager et fint illustreret med billede og specifikationer udenpå. Der er vindue i kassen, hvor man kan se selve produktet igennem.
Inde i kassen finder vi foruden selve headsettet. Et USB ladekabel, et lydkabel og et klistermærke samt en brugervejledning.
Indhold:
De tekniske specifikationer. Headsettet er et Bluetooth headset, som kan spille lyd i op til 10 timer på en enkelt opladning. Højttalerne er 40mm. enheder som spiller i frekvensområdet 20-20.000Hz, hvilket er ganske fint. Mikrofonen er Omni directional, hvilket vil sige den optager alt omkring sig. Der er umiddelbart ingen form for støjreduktion. Bluetooth & Charging:
Earphone:
Microphone:
Vi hopper straks videre og kigger på headsettet. Headsettet er ganske nydeligt lavet i blank sort plastik med blå detaljer.
På hver ørekop er der et Sandberg logo, så man ikke er i tvivl om hve producenten er. Der er også lys i hver ørekop, men det kommer vi til lidt senere.
Bag på højre ørekop sidder betjeningen, hvor knapperne er som følger fra top til bund. Lys on/off, Power-Pair-Play/Pause-Opkald(Ja, altsammen i samme knap), Volume op/Forrige nummer, Volume ned/Næste nummer og nederst finder vi USB ladestikket.
I bunden af højre ørekop finder vi lydstikket, så man kan bruge headsettet uden om Bluetooth. Det er en fordel, hvis man løber tør for strøm, eller vil gemme strømmen i headsettet og bare bruge sin mobil telefon som afspiller.
Hovedbøjlen er ikke specielt tyk. Det lyseblå er gummi, som ikke er specielt blødt at trykke på. Jeg fortæller i testsektionen om komforten er i orden på headsettet.
Så er der selve hullet i ørekoppen er ikke specielt stort. Faktisk er det mindre end mit øre, så jeg vælger at kalde det et on-ear headset. For at det generelt skal være et over-ear headset skulle hullet have været en anelse større. Selve ørepuderne er rimeligt faste, men virker til at være lavet i memory skum, som bliver blødt af varmen fra kroppen. Så det bliver spændende om det er komfortabelt at have på.
En ting jeg bemærkede var, at selve udtrækket og hængslerne i de bøjelige led er lavet i metal. Det ser man ikke så tit og fortæller lidt om, at dette headset er bygget robust og i ordentlig kvalitet.
Jeg skrev led tidligere, og det er fordi dette headset kan foldes sammen. Så kan man nemt og ubesværet pakke det ned i sin taske, eller sågar have det i sin inderlomme. Det er ret praktisk, og man frygter ikke det knækker sammen eller tager skade, netop på grund af de solide metal hængsler.
Af tilbehør får man et ladekabel med. Det er et standard mikroUSB stik der skal i headsettet, så man kan i princippet bruge enhver mobiloplader til at lade headsettet med. Det er smart, da man ikke gider have flere forskellige ladere og kabler med på farten. Muligheden for at låne en lader er også langt større, end hvis det havde været special stik.
Så er der lydkablet man kan bruge i stedet for Bluetooth. det er et smart fladkabel, underligt nok med røde markeringer og ikke blå som på resten af headsettet. Begge stik er guldbelagte, så man er sikker på en god forbindelse hver gang man bruger det.
På kablet er der en fjernbetjening, hvor der er en knap til at besvare opkald med, en mikrofon til opkaldene, da den mikrofon der er indbygget i selve headsettet sidder på Bluetooth delen, og til sidst en omskifter, da de 4 polede stik ikke er en standard forbindelse. iPhone og Nokia har forskellige stikforbindelser, hvor nogle af ledningerne er byttet rundt. Derfor har Sandberg valgt denne snedige løsning for, at gøre dette headset så kompatibelt som muligt.
Nå, skal vi lytte til sagerne? Jeg har brugt headsettet intenst over den sidste uges tid for, at få et godt indtryk af hvordan det er i brug.
Komforten: Jeg har et lidt bredt hoved, og det mærker jeg tydeligt med dette headset. Det sidder godt fast på hovedet, måske endda en smule for fast.
Lyden: I starten synes jeg faktisk lyden var lidt indelukket, men jo mere jeg lyttede til det, jo mere voksede det på mig. Måske højttaler enhederne lige skulle spilles til, det har jeg været ude for før. Det resulterede i, at bassen blev mere bestemt og stram, og at diskanten begyndte at få flere detaljerne i musikken med. Også mellemtone og generelt hele lydbilledet løsnede op, så det var til at lytte til. Så alt i alt lyder dette headset faktisk ganske godt til prisen. Jeg bemærkede en smule hvid støj fra forstærkeren i headsettet (specielt venstre ørekop), hvilket jo aldrig er helt godt. Men umiddelbart var det ikke til gene når først der kom musik eller spil i headsettet. Det er kun under stilhed man bemærker det en smule.
Mikrofonen: Først et lille billede, som illustrerer de forskellige mikrofon typer der findes. Den mikrofon der er i dette headset er af Omnidirectional typen, hvilket vil sige den optager alt omkring sig, uden retningsbestemmelse.
Når vi nu ved, at mikrofonen optager alt omkring sig, kan vi begynde at lytte til min test. Første test er en ren stemmeoptagelse uden støj i baggrunden. Som man kan høre er der en del rumklang, og generelt er optagelsen ikke så god. Tag i betragtning, at mikrofonen sidder inde i headsettet, og ikke på en arm foran munden.
Næste lyttetest er med støj i baggrunden. Der bliver spillet lidt musik foran mig fra en højttaler på bordet. Som man kan høre, optager mikrofonen det hele, også musikken fra høttaleren.
Lyset: Headsettet har indbygget lys, som man kan tænde og slukke. Det ser rigtig fint og smart ud, men jeg undrede mig faktisk over, at det ikke slukkede når man slukkede for selve headsettet. Det kunne resultere i, at man fik drænet batteriet uden grund, hvis man glemmer at slukke for lyset når man tager headsettet af. Det er jo ikke sikkert man ser lyset om dagen når man spiller computer, eller lytter til musik på turen.
Oven på den højre ørekop er der en diode, som fortæller status på headsettet. Den blinker forskellige alt efter om der skal parres med Bluetooth, om headsettet er i brug, og om det oplades osv.
Hvad er så min mening om headsettet. Sandberg Blue Storm, har faktisk lavet et ok spillende headset, som ikke lyder helt galt. Normalt bruger jeg et Sennheiser PC350SE, som er et ganske glimrende headset. Blue Storm kommer ikke på højde med, men prisen taget i betragtning, spiller det faktisk ganske glimrende. Der er lidt fejl, som jeg har påpeget i min anmeldelse. Men det er ikke grelle ting som man ikke kan leve ude. Igen, prisen taget i betragtning. Sandberg har godt nok valgt, at ligge dette headset i deres Gaming serie. Jeg ved ikke helt om jeg vil bedømme headsettet kvalificeret til det, da det ikke spiller perfekt, og ikke mindst på grund af mikrofonen, som simpelthen er for dårlig. Der har sandberg lavet andre alternativer, i samme prisklasse. Som langt overgår dette headset med hensyn til mikrofonens kvalitet, og måske endda også lyden. Det skal udelukkende være fordi man vil være fri af kabler, man skulle vælge dette headset til gaming efter min mening. Hvad er prisen så, nu jeg nævner den gang på gang? Jamen, man kan simpelthen købe dette smarte headset for under 300 DKK i danske butikker. Det er en ret imponerende pris, når man tænker på hvilket headset man får. Det gør, at jeg giver dette headset en flot BRONZE stjerne. Headsettet er ikke fejlfrit, men det gør hvad det bør til prisen. Det ser pænt ud, spiller godt, fint med tilbehør, så man kan bruge det med og uden strøm på headsettet. Alt i alt en glimrende investering, hvor man får meget for sine penge. |
|
|||||||||||