Forsiden
Søgning
Næste anmeldelser

be quiet! Pure Rock 2 CPU Køler


Jabra Evolve 75 Office Headset


Sandberg Savage USB 7.1 Headset


SilverStone FG1x1 LED Fan Gitter


Mi True Wireless Earbuds


Roccat Kone AIMO Remasterd Mus


Amazfit Stratos 3 Fitness Ur


SilverStone AB120i-ARGB Blæserkit


Jabra Elite 85h Headset


YI Dome X Kamera


Roccat Vulcan 120 AIMO Tastatur


2020-07-01 00:00English version

Jabra Evolve 75 Office Headset



I denne anmeldelse skal vi kigge på, og lytte til et office headset fra Jabra. Det er deres Evolve 75, som har indbygget ANC og trådløs forbindelse med både bluetooth og adapter.

 

Jabra Evolve 75

 

Jabra er en del af GN-gruppen, der blev grundlagt for 150 år siden. I dag er vi de eneste, der producerer headset/ speakerphones til fritid og professionelt brug samt høreapparater under samme tag. Vi udnytter derfor vores udvikling/ viden på lyd og arbejder med dedikeret fokus ̶ for at gøre lyden i dit liv bedre.

 

Indpakningen og indholdet.

Kassen man modtager headsettet i, er udformet lidt specielt. Det betyder, at der er sparet så meget som muligt på emballagen, for at skåne miljøet. Kassen er brun med print udenpå.

 

Jabra Evolve 75

 

I kassen finder vi ladestanderen, en brugervejledning og garantibeskrivelse. Så er der en transporttaske med selve headsettet.

 

Jabra Evolve 75

 

I transporttasken finder vi headsette, et USB kabel samt en trådløs adapter til computeren. Det hele er godt beskyttet, så man kan have headsettet med på farten. Det er lækkert.

 

Jabra Evolve 75

 

De tekniske specifikationer.

Headsettet er et fint lille headset på kun 177 gram. Det er beregnet til erhvervs samtaler, så der er fokus på brugervenlighed, lydkvalitet, og ikke mindst mikrofonkvalitet. Der er indbygget støjreduktion i mikrofonen, og det samme er der i selve headsettet, såkaldt ANC, så man kan høre alt i headsettet lige meget hvor meget støj der er omkring en. Dette bliver udført af de 4 mikrofoner der er i ørekopperne, så headsettet ved hvilke lyde det skal fjerne.

 

Audio

  • Microphone type Medium-length boom arm with noise cancelling uni-directional ECM microphone
  • Microphone frequency range 100Hz to 10kHz
  • Speaker size 40mm
  • Speaker bandwidth - Music mode 20Hz - 20kHz
  • Speaker bandwidth - Speak mode 150Hz - 6.8kHz
  • Active Noise Cancellation Yes – Hybrid 4 mic ensuring 17dB (perceived cancellation in an office environment)
  • Passive Noise Cancellation Yes
  • Listen-in feature Don’t miss important announcements or questions from your colleagues. Press the left ear cup to hear the outside world without having to take off your headset.
  • Certifications Certified for Skype for Business, Cisco, Avaya and more

Ease of use

  • Intuitive audio control Speaker volume up/down on headset
  • Voice/Mute Yes
  • Busylight Integrated red lights on both ear cups are activated automatically when on a call or manually activated by the user when busy, to act as a ‘do not disturb’ signal

Battery

  • Talk time (up to/hours) 18
  • Music time (up to/hours) 17
  • Standby time (up to/days) 15
  • Charging time Approximately 2 hours

Connectivity

  • Connection (mini jack, USB, etc.) Bluetooth® or USB. Allows dual connectivity for two Bluetooth® devices simultaneously
  • Bluetooth® version Bluetooth® 4.2, Class 1
  • Operating range (up to) 30m/100ft
    Supported Bluetooth® profiles A2DP (v1.2), Hands Free Profile (v1.6), Headset Profile (v1.2), AGHFP (v1.6)
  • Security Pairing, Authentication and Encryption (Bluetooth® standard)
  • Paired devices (up to) 8 trusted devices, 2 active stand-by Bluetooth® connections
  • NFC No

General

  • Box content Jabra Evolve 75 headset, Protective travel case , Jabra Link 370 USB adapter, Quick Start
  • Guide, USB cord (allowing for use while charging), Charging stand**
  • Packaging dimensions Bundle: 183x240x(125-67)mm
  • Headset: 176x206x51mm
  • Charging stand: 109.5x143x98mm
  • Weight Headset: 177g
  • Warranty 2 years from the date the products have been purchased

 

Lad os se nærmere på headsettet.

Headsettet er et let lille headset med en tynd hovedbøjle. Mikrofonarmen er ikke så lang, og der er godt med knapper på siden af ørekopperne.

Kablet der følger med, er så man kan lade headsettet på farten. Ellers vil man normalt bruge docken, når man bruger headsettet på kontoret. Adapteren er så man kan bruge 2 enheder på samme tid, så man kan modtage opkald fra mobilen lige meget hvad man laver på computeren.

 

Jabra Evolve 75

 

På den højre ørekop finder vi et par dioder og en tænd/sluk knap. Det er også her vi finder ladeporten i form af et micro USB stik.

Knappen man tænder og slukke på, er også den hvor man vælger at parre bluetooth. Det gør man ved at skubbe den til den ene side.

Oven på ørekoppen er der en knap til at slukke mikrofonen med.

 

Jabra Evolve 75

 

På venstre ørekop finder vi knappen der aktiverer ANC. ANC er Active Noise Cancelling, altså aktiv støjreduktion. Det fjerner støjen omkring en, så man ikke bliver generet af støjen fra aircondition, andre der taler sammen eller i telefon, eller noget helt 3. Det styres af mikrofoner i ørekoppen, som optager lyden omkring en, og prøver at fjerne den.

 

Jabra Evolve 75

 

Når man er på kontoret, kan man nemt og ubesværet lade headsettet i den medfølgende stander. Headsettet sættes ret nemt i holderen, og der er en diode der viser ladestanden i headsettet.

 

Jabra Evolve 75

 

Der er også knapper på siden af ørekopperne, hvor man kan skrue op og ned for lyden, Svare/Lægge på, når nogen ringer og 'Lytte med'. Lytte med, slukker for lyden i headsettet, og åbner for mikrofonerne på siden af ørekopperne. På den måde kan man nemt og ubesværet lytte med og deltage i samtaler, uden at skulle tage headsettet af og på hele tiden.

 

Jabra Evolv 75

 

Det lette headset sidder rigtig godt på hovedet, og presser ikke for meget på ørerne selvom det er et on-ear headset. Det er ganske behageligt. Bemærk mikrofonen sidder på den højre ørekop, hvor den normalt sidder på venstre. Jeg ved ikke lige, hvorfor Jabra har valgt dette design kontra det man normalt plejer at bruge, men måske det er fordi man skal kunne snakke i telefon samtidig uden problemer.

 

Jabra Evolve 75

 

Der er en lysende ring omkring midterknappen på begge ørekopper, den lyser op, når man er optaget af et opkald. På den måde kan alle se, når man er optaget, og ikke bare sidder og lytter til musik. 

 

Jabra Evolve 75

 

Bøjlen er i stål, og ledningsholderen i bøjlen er lavet i orange plastik, lige som selve kablet der følger med er. Det sætter lidt kulør på tilværelsen, hvilket man godt kan trænge til en gang i mellem.

 

Jabra Evolve 75

 

Puden på bøjlen er lavet i blød gummi, og det skal man da lige vænne sig til i starten. Men inden for kort tid føles det ganske rart og behageligt at bruge.

 

Jabra Evolve 75

 

Hvordan er headsettet i brug.

Jeg har tidligere kigget på et Jabra Elite 85h, som er et fritids headset med indbygget mikrofon, og ANC som dette headset også har. Det var jeg ret imponeret over, og det er jeg faktisk også med dette headset.

 

Lyden:

Lyden i dette headset er faktisk imponerende god. Det spiller højt, og så spiller det godt. Der er god bund i bassen, og fine detaljer i diskanten. Det til trods for, at der ikke er nogen software til headsettet. Så alt i alt er selve grundlyden faktisk rigtig fin og detaljeret.

Gaming:

Man kan efter min mening sagtens bruge dette headset til gaming. Der er både dybde til eksplosioner, og diskant til detaljerne. Headsettet spiller faktisk super godt og klasificerer sig udmærket til gaming. Det er ikke et gaming headset, så Virtuel surround får du ikke. Komforten er dog beregnet til brug i 8 timer om dagen på en travl arbejdsplads, hvilket er ganske fint også til gaming. Så er du til god trådløs lyd, god mikrofon og god komfort, så kan dette headset sagtens bruges.

Komforten:

Der er heller ikke rigtig noget at klage over, når det kommer til komforten. Ørepuderne i headsettet er tilpas bløde, og beklædt med kunstlæder, hvilket betyder, at det lukker en del støj ude af sig selv. Jeg har brugt headsettet en del timer i træk uden, at føle nogen form for ubehage. Jeg havde en smule i starten med puden på hoved bøjlen, men det er forsvundet efter finjusteringen af trykket på hovedet.

Kvaliteten:

Byggekvaliteten virker til at være i top. Der er ikke noget der knirker eller virker billigt, og det virker generelt bare godt og robust trods sin lille størrelse.

Mikrofonen:

Mikrofonen har indbygget støjreduktion, så den skulle frasortere larm og støj som er omkring en.

Først en optagelse uden støj i baggrunden.

 

 

Og så en optagelse med støj i baggrunden. Bluetooths højttaleren spiller ret højt, og står tæt på, hvilket man ikke rigtig fornemmer. Støjreduktionen fungerer rigtig godt som håbet og forventet.

 

 

Lyset:

Der er lidt forskellige dioder i headsettet. Ved power knappen er der en diode for opladning, og en diode for Bluetooth forbindelse.  Disse vil man ikke se og eventuelt bruge til hverdag, da det mest er når man er på farten.

På selve ladestanderen er der en diode for ladestatus, hvilket er ret praktisk. Så kan man altid se, om ens headset er ladet op, og klar til en fuld dag på arbejde.

 

Jabra Evolve 75

 

På selve headsettet er der en lysende ring omkring midterknapperne på ørekoppen. Den indikerer om du er i samtale, eller ledig til, at blive forstyrret. Det er ret smart, og super praktisk i et travlt kontor miljø.

 

Jabra Evolve 75

 

Hvad er min mening om Jabra Evolve 75.

Jabra laver nogle fantastiske headsets, og det er både til fritid og arbejde. Denne gang er det et af deres arbejds headset jeg har lyttet til, og jeg er virkelig imponeret over, hvor god lyd man kan pakke ned i sådanne et lille headset.

Man kan bruge dette headset både på farten, og hjemme på kontoret. Der er mange der i denne tid har hjemmearbejdsplads, og her vil dette headset være helt perfekt.

Mikrofonen er super god, og fjerner stortset al støj fra omgivelserne, så det gør ikke noget at kaffemaskinen brygger, eller ungerne spiller playstation i stuen imens man holder online konference med chefen. Han opdager det aldrig.

Lyden er i en klasse for sig selv, når vi snakker et lille on-ear headset. Jeg er imponeret over lyden, og det bliver jeg ellers sjældent. Normalt er jeg til over-ear headset, så mine ører er helt omsluttet af ørekoppen, men jeg må indrømme dette headset har vundet mit hjerte. Skulle jeg have et headset på arbejdet, ville dette headset bestemt være det fortrukne.

Der er dog nogle mangler, som jeg synes vægter lidt højt.

Jeg mangler en driver til computeren, så jeg kan justere lyden i headsettet. Nu er der jo mulighed for computer tilslutning, så havde en driver været super lækkert.

Det samme gælder til mobiltelefonen, hvor der heller ikke er en driver. Det var der til Elite headsettet, men det ser ikke ud til, at Evolve75 er understøttet i den samme app.

Til sidst synes jeg måske stikket i ladestanderen er lidt kluntet. Det kunne man godt have lavet magnetisk, eller på en anden måde, så det var nemmere at sætte på.

Prisen:

Headsettet koster omkring 1500 DKK i skrivende stund hvilket er mange penge, men er det for mange?

Hvad er min samlede vudering.

Kigger man på, hvilke funktioner og hvilken kvalitet man får i dette headset ja, så ligger det simpelthen i toppen. Der er tale om et erhvervs headset med ekseptionel lyd, komfort og en super god mikrofon med støjdæmpning. Prisen er måske en anelse høj, og der mangler efter min mening lidt teknik i form af drivere, og en bedre forbindelse til ladestationen. Jeg vælger derfor, at give headsettet en flot SØLV vurdering.

Læs mere om produktet her:
https://www.jabra.dk/business/office-headsets/jabra-evolve/jabra-evolve-75##7599-832-199

Kategorier
Anmeldelser
Nyheder
Eksterne
Events
Livsstil
Baggrund
Info
Guides
Crypto
3D-Print

Andre

HwT: Astro A50 Wireless headset


HwT: Asus ROG STRIX GO 2.4 Headset


HwT: Endgame Gear XMOne Mus


HwT: Logitech G604 Lightspeed


HwT: Roccat Vulcan 121 AIMO


HwT: Rocat Kain 120 AIMO Gaming Mus


HwT: Havit Gamenote HV-KB395L


Tweak: DeepCool Assassin III Køler


HwT: COUGAR Attila In-Ear Headset


HwT: Corsair Nightsword RGB Mus