|
|
|
be quiet! Pure Rock Slim CPU KølerSå er det endelig blevet tid til en køler anmeldelse. Jeg har længe gået og bygget op til at kunne anmelde kølere, og det ser nu ud til at kunne lykkedes. Jeg starter i det små, men har allerede nogle stykker liggende, som jeg vil anmelde over det næste stykke tid. Denne anmeldelse bliver af be quiet! Pure Rock Slim, som er en lille køler med en 92 mm Pure Wings 2 blæser . Lad os straks komme i gang.
Hvis vi starter med de tekniske specifikationer. Så vil man hurtigt se, at denne køler ikke er specielt stor. Det er til trods for, at den har en flot TDP på hele 120W. Den er kompatibel med de fleste standard sokler, og larmer med ca. 25 dBA ved fulde omdrejninger på blæseren.
be quiet! Pure Rock Slim fuld specifikationesliste Hvad er der i kassen. Indpakningen er en typisk nydelig be quiet! indpakning. Typisk i sort med illustrationer og tekniske specifikationer af produktet uden på. Man er ikke i tvivl om hvordan køleren burde yde og ser ud, inden man pakker den ud.
I selve kassen finder vi køleren og en 92 mm blæser. Der er beslag til både Intel og AMD, og som man allerede nu kan se, monteres køleren som de standard kølere der følger med processorerne. Det er smart, og kræver ikke værktøj af nogen art.
Indhold:
Pure Wings 2 blæseren. Inden jeg samler og tester, vil jeg da lige vise jer de få enkeltdele der er med denne køler. Jeg starter med selve blæseren, som er en 92 mm be quiet! Pure Wings 2 blæser. Pure Wings serien er be quiet!s svar på en blæser til statisk tryk. Den er beregnet til, at kunne trykke luften igennem køleribberne, så køleren er så effektiv som muligt.
Som man kan se, har blæseren de velkendte vinger med den specialdesignede overflade. Det gør blandt andet, at blæseren skulle larme mindre.
Bag på blæseren er der en label med modelnummer og det hele. Vi kan blandt andet her se, at det er en blæser med 2000 RPM. Blæseren er ydermere med 4 polet stik, hvilket betyder det er en PWM styret blæser for optimal ydelse. Umiddelbart er der ikke nogen form for vibrationsdæmpning i hjørnerne på Pure Wings blæserne, men da be quiet! har 6 polet motor og meget kraftige vinger, betyder det at den er utrolig stabil når den kører. Læs mere om blæseren hos be quiet her.
Køleprofilen. Jeg har altid, uden at holde skjul på det været fan af be quiet! kølere. Det har jeg blandt andet på grund af udseendet på deres kølere. De laver nogle af de pæneste kølrer på markedet efter min mening. Toppen af køleren er normalt det man ser igennem vinduet i kabinettet, og den er på denne køler udformet med en nydelig aluminium plade, som ikke har samme form som selve køleprofilen. Den fungerer fint som afslutning. Der er et nydeligt be quiet! logo på, og alle ender på rørene er afdækket.
Selve køle kølefladen har allerede fået pålagt kølepasta fra fabrikken, så man ved det er det rette lag der er på. Bagdelen er så, at man skal ud og købe nyt, hvis man kommer til at lave en fejl, eller man skal have køleren af og på.
Selve køleprofilen er forskudt i forhold til center. Det betyder, at når blæseren kommer på, så fylder det stadig ikke mere end selve footprintet på køleren. Så der er ikke noget andet der kan komme i vejen for køleren, og der skulle være fri og ubesværet adgang til alle RAM og VRM moduler på bundkortet.
Når man modtager køleren, har den et plastik dæksel monteret, så man ikke kommer til at skade kølepastaen. Som man kan se, monteres køleren med plastik clips, lige præcis som vi kender dem fra Intels egen køler. Det er super nemt at bruge, og køleren kan meget nemt monteres og fjernes igen. Det bliver ikke nemmere end dette.
Bruger man AMD, så kan man hurtigt fjerne de formonterede Intel clips, og ligge AMD clipsen ind over køleblokken. Det er ikke helt lige så nemt at arbejde med, da men får to løsdele, men det er dog stadig ret nemt, da man ikke skal moontere noget på bundkortet eller noget. Man bruger AMDs egen løsning til kølermontage.
Monteringen: Som man kan se på billederne, er der mere end rigeligt med plads rundt om køleren. Godt med plads til ram, PCIe kort og en eventuel vand radiator mod bagsiden. Det er en fin lille sag.
Med omkring 4 centimeter til den første PCIe x 16 port, er der rigeligt med fri plads til et godt grafikkort, så det sagtens kan komme af med varmen.
Hvis man kigger under bundkortet, vil man hurtigt opdage at der ikke skal monteres noget her. Det gør denne køler utrolig nem at montere, og man kan gøre det helt uden at skulle tage bundkortet ud af kabinettet.
Testen af køleren.
Inden jeg går til selve testen af kølerens effektivitet, vil jeg gerne lige vise jer et par videoer. Disse videoer er udelukkende for, at bedømme larmen fra henholdsvis blæser og blæser på køler. Hvis du vil se flere videoer af den slags, så har jeg lavet en playliste på min YouTube kanal, så man kan høre forskellen på de forskellige blæsere og kølere jeg anmelder på bloggen. Blæseren larmer ikke specielt meget, og den har en nogenlunde behagelig lyd ved fulde omdrejninger. Det er faktisk som om, at støjen bliver mere behagelig når blæseren monteres på køleren, hvilket jo er fint.
Så er det blevet tid til at teste hvor god køleren er, og jeg har brugt følgende fremgangsmåde og setup. Fremgangsmåde: Alle mine kølere bliver testet med blæsere på 100% omdrejninger. Det har jeg valgt for at vise mine læsere, hvor meget køleren maksimalt kan køle. Jeg er klar over, at det larmer en del, men forhåbentligt skulle man ikke have behovet for at køre med blæseren på 100% under normale forhold. Setup: Jeg bruger følgende setup til mine tests, og har kan clocke min processor op til 4,7GHz. Alle overclocks foregår med auto funktionen i bundkortet, da det faktisk klarer det ganske fint.
Software: Af software har jeg valgt at bruge Prime95 uden AVX, da den belaster CPU på en mere naturlig måde. De nye versioner af Prime95 kan også bruges, men der skal man huske at slå AVX fra, så man får en mere naturlig belastninge af CPUen. Til måling af temperaturer har jeg valgt at bruge HWinfo64, som er et glimrende værktøj til den slags. Temperaturerne er målt efter en opvarmingstid på typisk 10 minutter ved luftkølere og 30 minutter ved vandkølere. Så skulle køleren gerne være stabiliseret, og målingen burde kunne foretages over en 2 minutters periode efter opvarmningen. Målingerne: Blæser RPM: 2100 Som man kan se, følger den lille køler ret godt med. Man kan mest af alt sammenligne denne køler rent størrelses mæssigt med Cryorig M9i. Selv ved en overclock på 4,7GHz holder køleren sig inden for det jeg vil kalde grænsen. Så længe vi ikke kommer over 85 grader, er vi ikke i nærheden af noget der er kritisk. Min 4790K CPU begynder ikke at blive kritisk før omkring 95 Grader, så der er ikke noget at frygte her.
Bedømmelse: be quiet! har formået at presse en rigtig god ydelse ned i en fin lille køler. Det er set bedre, men bestemt også set værre. Køleren er utrolig nem at monterer, hvilket bestemt er et plus, da jeg ofte synes producenterne gør det ret omstændeligt at montere en køler. Blæseren Pure Wings 2 er en super god blæser, som har nogle fede egenskaber. Jeg er vild med udformningen og generelt udseendet af den, og den yder fortræffeligt uden at larme som en flyver der er ved at lette, selv ved 2000 RPM. Man kan finde denne køler til lige under 200 DKK på nettet som det billigste, hvilket jeg synes er en fin pris. Køleren fylder ikke mere, end den kan være i de fleste kabinetter, og den yder som om den var meget større. Alt i alt en super lækker og smuk køler. Min bedømmelse på denne køler bliver en flot SØLV stjerne. Prisen matcher ydelse og produkt perfekt, og man får ret meget for pengene. Det man desværre ikke får, er ekstra kølepasta, hvilket jeg aldrig har været fan af. Så der kunne be quiet! godt have smidt en lille tube med i kassen. |
|
|||||||||||