|
|
|
Riotoro CR1080 ATX KabinetRiotoro er en ny producent på bloggen, og jeg starter med, at anmelde et lille ATX kabinet fra dem ved navn CR1080.
Riotoro er grundlagt i 2014 og bestræber sig på, at lave de bedste high-performance PC hardware dele og tilbehør. Når de udvikler ting, gør de deres bedste for, at levere de mest tilfredsstillende produkter til dem, som vil bygge deres egen computer.
Kassen og indholdet. Kassen er en fin brun kasse med flotte illustrationer i sort udenpå. Der er også listet specifikationer og features rundt på kassen.
Inde i kassen er kabinettet godt beskyttet af flamingo og en plastikpose.
Inde i selve kabinettet finder vi nogle poser med skruer, nogle strips, et papkort med link til brugervejledningen og et magnetisk støvfilter. Faktisk var der 2 støvfiltre i kabinettet, men det viser jeg lidt om lidt senere.
De tekniske specifikationer. Kabinettet er meget lille i forhold til, at det kan indeholde et fuldt ATX system. Det er delt op i to kamre, så man ikke blander bundkort og drev/PSU delen. Det har en gennemsigtig side af plastik, men det har sin forklaring. Noget man ikke ser så tit mere, er ekstern plads til optisk drev, og der er plads til hele 4-5 drev i selve kabinettet. (Jeg ved godt tallet ikke passer med specifikationerne, men jeg viser det senere) Ingen RGB lys, men masser af plads til god køling.
Details:
Expansion:
Cooling System:
Dimensions:
Så er det tid til gennemgang. Kabinettet er et lille buttet kabinet, med spejlvendt montering. Så man har altså bundkort på højre side at kabinettet, hvor man normalt har det på venstre.
På toppen af kabinettet har vi de eksterne stik og betjeningen. Der er en power knap, lydstik, diode for drevaktivitet, et par USB 3.0 stik og en reset knap.
På metalfronten er der et fint Riotoro logo. Det ser ret sprødt ud, og jeg kunne da godt have tænkt mig at tyren også var her med rød baggrund. Bag gitteret er der skumgummi, så al støv bliver filtreret fra her i fronten, og man kan lige fjerne det med støvsugeren når det trænger.
På siderne af fronten har vi dog tyren. Den har dog ikke den frække røde baggrund, hvilket er lidt en skam.
Bag på kabinettet kan man bedre se kammer opdelingen af kabinettet. Som man kan se til venstre, så er der plads til bundkortet og indstikskort. Imens der til højre er plads til strømforsyningen. Bemærk hullerne i sidepanelet. Det er til indsugningen til strømforsyningen, og det er her det lille magnetiske støvfilter passer til.
I bunden af kabinettet er der mulighed for montering af køling og blæsere. Der er også et magnetisk støvfilter til disse huller.
Tager vi sidepanelerne af, kan vi se at akryl panelet er lidt røgfarvet. Bemærk bulen på midten, den gør jo, at det er umuligt at lave i rigtig hærdet glas.
Når alle siderne er afmonteret kan vi se, at der er godt med plads til køling i fronten. Der kan sidde 2 stk. 120 mm blæsere, og der er også plads til vandkøling, hvis man skulle have behov for det. Der er monteret en blæser fra fabrikken, som er en 120 mm blæser med rødt LED lys.
Inde i kabinettet fra bundkort siden, er der ikke det vilde at vise. Der er god plads til køling fra bunden og fronten (til venstre), og generelt godt airflow rundt i kabinettet. Bemærk der ikke er hul i bagpladen, så man skal montere køleren inden man monterer bundkortet. Det kan gøre det lidt besværligt, og kræver lidt planlægning og forsigtighed.
På den anden side sker der til gengæld lidt. Her har vi mulighed for, at montere alle drev og strømforsyningen. Der er godt med plads til kablerne ved strømforsyningen, og jeg kan umiddelbart tælle lidt flere drevpladser end hvad Riotoro oplyser. Beslaget der er vippet ud, kan holde en 2.5"/3.5" på den ene side, samtidig med en 2,5" på den anden side. Skuffen til højre kan holde 2.5"/3.5" og under den i pladsen til 5.25" drevet, er der også lavet plads til et 2.5" drev. Så hvis man ikke bruger optisk drev, er der også en mulighed der. Det får jeg til 4 drevpladser i alt, hvor de to af dem er dedikeret til 2.5" og de to andre er kombi efter eget valg.
Monteringen. Monteringen er smertefri, og der er godt med plads og ingen skæve vinkler til skruetrækkeren. Jeg har her monteret et m-ATX bundkort sammen med en 1060 GPU, og der er godt med plads til både større bundkort og grafikkort. Hullerne til kablerne passer som altid ikke i forhold til blandt andet ATX stikplaceringen på bundkortet, men det er man jo efterhånden vant til.
Her kommer forklaringen på bulen på plexiglas siden. Der er simpelthen ikke plads til grafikkortet i dybden. Det har de løst ved, at lavet den bule på sidepanelet. Det er rimelig smart.
Og det ser faktisk ikke helt dumt ud, når sidepanelet er monteret. Den løsning kan Riotoro godt være bekendt.
Her har jeg monteret nogle drev og strømforsyningen for, at illustrere hvor god plads der er i kabinettet. Og som man kan se, er der faktisk rimelig godt med plads til kabler rundt omkring drevene og nede ved strømforsyningen.
Lyset. Power lyset er en rød ring omkring hele panelet på toppen. Det ser ret fedt ud, og lyspunkterne er ikke helt så kraftige som det vises på billedet.
Dioden for drev aktivitet er hvid, og ret kraftig i det. Men jeg er ret sikker på, at det ikke er et problem til dagligdag, for der har man jo travlt med at kigge på skærmen.
Hvad er konklusionen. Riotoro CR1080 er et super kompakt og stilrent dog moderne kabinet. Der er gode muligheder for køling, både med vand og luft, og så er der fint med plads til hardware. Jeg har umiddelbart ikke nogle klagepunkter på kabinettet, da monteringen er helt smertefri, og man skal ikke tænke på plads til kabler bag panelsiden, da kabinettet er del op som det nu er. Jeg synes Riotoro har løst alle normale problematikker ret godt, og det gælder både monteringen af drevpladser og køling samt bundkort. I disse RGB dage, kunne det have været lækkert med RGB lys, men Riotoro har faktisk lavet et andet kabinet i samme serie og størrelse, som bare hedder CR1088. Det er faktisk samme kabinet, bare med en lidt anderlede front og RGB lys. Det kabinet har så heller ikke plads til optisk drev, men det er nok også de færreste der bruger det mere. CR1088 koster omkring 650 DKK, hvilket også er en fin pris. De fleste producenter laver jo også kabinetter med hærdet glas,m hvilket også kunne have været fedt her. Men igen, så har Riotoro valgt den optimale løsning, specielt nu der skal være den bule på glassiden. De har så valgt at lave siden i akryl, hvilket faktisk også er en fin løsning, så længe man passer på den. Det er jo unægteligt lidt mere modtageligt overfor ridser, i forhold til hærdet glas. Prisen. Riotoro CR1080 kan findes på nettet til 600 DKK. Det er en ganske fin pris, da man får et godt produkt til prisen. Vurderingen. Hvis man tager det hele og sammenligner med andre kabinetter, og hvad man får i dette kabinet. Så kan jeg umiddelbart ikke give dette kabinet andet end en flot GULD stjernet vurdering. Prisen og kvaliteten og funktionerne passer rigtig godt sammen, og kabinettet er rigtig lækkert. Læs mere om Riotoro CR1080 her: |
|
|||||||||||