|
|
|
be quiet! Dark Rock Slim KølerSå er be quiet! tilbage på bloggen med et helt nyt produkt. De har lavet en mindre udgave af deres top køler Dark Rock Pro 4, og kaldt den Dark Rock Slim. Læs her, om det er en god ide.
Først en lille introduktionsvideo.
Indpakningen og indholdet. Kassen man modtager sin køler i, er i typiske be quiet! farver, nemlig sort/hvid og orange. Der er illustrationer og specifikationer printet udenpå.
Inde i kassen finder vi selve køleren med en monteret Silent Wings 3 blæser. Der er ekstra bøjler til en ekstra blæser, en pose til Intel og en til AMD samt brugervejledning og en smule kølepasta.
De tekniske specifikationer. Som man kan se, vejer køleren 0,62 kilo, og kan tage en CPU med TDP på 180W. Min CPU skulle jo være på 220W TDP, så det bliver spændende, om køleren kan følge med. Den understøtter samtlige standard sokler til både AMD og Intel. General data
Heatsink specifications
Fan specifications
Lad os kigge på køleren. Jeg har taget blæseren af så vi lige kan se, hvad der gemmer sig bag den. Der er klistret gummisider på køleren, så blæseren er vibrationsdæmpet. På den måde kommer der ikke nogle sjove lyde fra blæseren, hvis der skulle være lidt uligevægt.
På modsatte side har vi også noget struktur. Ikke helt den samme, men stadig noget struktur. Hvis man monterer en blæser her, vil vingerne jo køre helt op af køleren, hvor strukturen også her er med til at bryde støjen herfra.
Set fra siden af, skal man mest have fokus på rørene i bunden, og placeringen af kølefladen. Man kan se, at det hele er centreret. Mange kølere har dette forskudt, så kølefladen går ud til siden, og giver plads til blæseren ind over. Det er åbenbart ikke meningen med denne køler. Det ser vi senere med hensyn til fripladsen omkring køleren ved monteringen.
Som man kan se på dette billede, er kølefinnerne også struktureret med små buler. Det gør, at luften bliver tvunget rundt inde imellem kølefinnerne, og derved skaber bedre afkøling.
På toppen har vi en lækker topplade, og flot afdækning af rørene. Der er et graveret be quiet! logo i toppen, og top pladen er lavet i tykt børste aluminium. Virkelig høj kvalitet.
Blæseren er en be quiet! Silent Wings 3, altså nyeste model fra dem. Den er meget støjsvag og bygget i super lækker kvalitet.
På bagsiden kan vi se, at det er en PWM blæser, og den kører med 1500 RPM som det maksimale. Det er de små tapper for oven og for neden, som ligger an imod gummiet på køleren, så blæseren har kun 4 små kontaktpunkter på køleren.
Således ser det ud, når blæseren er monteret på køleren.
Monteringen. Da jeg jo bruger AMD, er det super nemt at montere køleren. Man skruer det originale beslag af, gemmer bagbeslaget, og sætter nogle plastikrør over. Så skruer man det nye beslag fast. Nemmere bliver det ikke.
Når køleren er monteret, kan man se, hvorfor der ikke var brug for at forskyde kølefladen. der er rigeligt med frirum fra denne køler, så man uden problemer kan montere en ekstra blæser, og grafikkort har også rigeligt med frirum til bagplade.
Så er det tid til at teste. Min testprocedure er ganske simpel, da jeg ofte synes andre anmeldere skyder over målet med dybe og ikke mindst MEGET belastende test metoder. Min metode er ment for den almindelige bruger, som gerne vil vide, om køleren passer til det grund setup man nu har. Hardware:
Software: Procedure:
Rumtemperatur: ~25 grader. Som man kan se på grafen, er det pudsigt nok de to top modeller jeg har anmeldt med min nye procedure. Så er det jo nemt at sammenligne.
Min vurdering af køleren. Nu har be quiet! snart et fuldt sortiment i deres populære Dark Rock serie. De dækker alt fra den helt store til den lille. Men de mangler stadig low profile, altså noget til helt små systemer. Dark Rock serien imponerer ved sit flotte look og ikke mindst sin imponerende ydelse. Det gælder også Dark Rock Slim, som yder imponerende godt. Ikke nok med det, så er den bare rigtig flot. Køleren er lavet i højeste kvalitet, hvilket man fornemmer med det samme. Alle rør er bukket flot uden nogen folder eller krøller, og enderne af rørene er afsluttet med en flot top plade og nydelige kapper på enderne. Alt i alt en rigtig flot køler. Blæseren er en Silent Wings 3, som efter min mening er noget af det bedste man finder på markedet. Det er en allround blæser, som både sætter et flot tryk, og giver et ganske flot airflow. Ikke nok med det, så siger den så godt som ingenting, hvilket de fleste jo sætter pris på. Prisen: Da køleren først bliver frigivet samme dag som denne artikel kommer ud, kender jeg ikke prisen i butikkerne endnu. be quiet! har dog angivet en pri, som lyder på 57,90 EUR, hvilket omregnet i dagens kurs er omkring 430 DKK. Så det vil jeg forvente den kommer til at koste i EU og dermed danske butikker. Vurderingen: Hvis man ligger det hele sammen, så kan jeg ikke give be quiet! Dark Rock Slim mindre end en flot guld stjerne. Den har en imponerende kølings evne, ser godt ud og be quiet! formoder stadig, at holde prisen på et acceptabelt niveau. Læs mere om be quiet! Dark Rock Slim her: |
|
|||||||||||