|
|
|
Froggaming Sleeved Kabel KitsSå er det blevet tid til endnu en anmeldelse. Jeg skal i denne lille anmeldelse kigge på forlænger kabler fra Froggaming. Froggaming er en dansk producent af gaming computere. De er så småt begyndt, at have deres egne produkter som musemåtter, som jeg også tidligere har anmeldt her på bloggen. De tekniske specifikationer. Som man kan se, modtager man 4 kabler i alt i disse sæt. Froggaming oplyser ikke længden, men jeg har målt ATX kablet til 38cm og de andre kabler til 30cm imellem stikkene. Jeg undrer mig lidt over, at ATX stikket er længere end de andre, da det jo typisk er ATX og EPS/CPU stikket der er kortest til fra kabinet kanten.
Gennemgang. Jeg har modtaget 3 forskellige sæt, nemlig et orange, et rødt og et mix af Unicorn / Rainbow. Jeg synes faktisk, at det ser ret lovende ud med disse kabel sæt. Kvaliteten virker til at være i top. På kablerne til grafikkort er der 5 kabel kamme, så man holder alle ledninger samlet. Det er super lækkert. Sleeved er helt nede i stikket. Jeg har desværre ikke en udtager, så jeg kan se, hvordan ledningerne er afsluttet i terminalen. Men det er professionelt ud. På billedet herunder, kan man se en såkaldt pin. Den viste er fra hun stikket. Nederst på stikket kan man se to flapper, disse bøjes med et værktøj, så de går rundt og holder fast på isoleringen, og formodentligt også det ekstra betræk på disse kabelsæt. Derfor kan man ikke se afslutningen ved stikkene. Meget fint lavet, helt efter bogen. Konklusionen. Froggaming har ikke skuffet endnu. Sidst anmeldte jeg deres musemåtte, som var i prima kvalitet, og denne gang er det deres sleevede kabelsæt jeg kigger på. Kvaliteten på disse kabelsæt virker helt i top. Stofbetrækket er lavet i hel tæt nylon, og virker utrolig slidstærkt. Der er en tilpas mængde kabelkamme på sættene, som giver et lækkert samlet udseende. Der er ikke noget bedre, end når ting ligger snor lige ved siden af hinanden. Det ser checket ud. Afslutningerne nede i stikket virker til, at være på plads. Mon ikke betrækket er med under den første bøjle, som den er beregnet til. Det eneste jeg lige undrer mig over er kabel længderne. I mit hoved burde GPU kablerne være de længste. Og måske EPS / PSU kablet, som jo er i den modsatte ende af kabinettet. Jeg ved dog, at Froggaming har bygget en del computere, og derfor burde have helt styr på hvilken længde der passer bedst til de fleste kabinetter. Prisen for sådanne et sæt er 299 DKK i skrivende stund. Umiddelbart synes jeg det er en ganske fin pris for 4 kabler i den farve man nu kunne tænke sig. Det virker til at være nogle gode sæt, udført i en god kvalitet. Det betyder, at min vurdering ender på en flot SØLV stjerne. Det gør den, fordi jeg vurderer at længden kan blive et problem i nogle setup. Jeg undrer mig stadig over, at ATX er længere end GPU kablerne. I min verden burde GPU kablerne være de længste. Læs mere om produktet her:
|
|
|||||||||||