|
|
|
Paracon VIPER Gaming MusVi nærmer os den kolde tid, og musene begynder at søge indenfor. Derfor skal vi i denne anmeldelse kigge på Paracon VIPER, som er en FPS mus med RGB lys.
Paracon er et dansk mærke, importeret og produceret af et dansk firma. Målet med Paracon er, at lave gode produkter til fordelagtige priser.
Lad os kigge på pakken og indholdet. Kassen man modtager er i de efterhånden velkendte Paracon sort og blå farver. Der er printet diverse specifikationer og features udenpå.
Man kan åbne kassens front, så man kan se selve produktet inden man køber det. Det er smart.
Lad os se på de tekniske specifikationer. Som man kan se, har musen hele 7 programmerbare knapper. Den har optisk sensor, som har en DPI på op til 4800 DPI. Kablet er 1.8 meter og musen vejer kun 130 gram. Alt i alt nogle ganske fine specifikationer, hvis man udelukkende kigger på tal. Jeg mangler dog lidt data på hvilke kontakter og hvilken sensor der er tale om. Så man ved om det er nogle kendte produkter, eller om det er noget helt ukendt.
Nok med alle de tørre tal. Lad os se produktet. Som man kan se på billedet herunder, modtager man en FPS mus med stof kabel. Det ser ganske lovende ud.
På toppen af musen finder vi et par knapper, som typisk bruge til DPI skifte. Foran dem er der et scroll hjul, som også har indbygget knap. Helt fremme finder vi se to store knapper til højre og venstre finger.
Bag på musen finder vi et Paracon logo, som kan lyse op. Logoet her er den ene lyszone, som man kan programmere. Resten af lyset i musen er fast. Bemærk overfladen oven på musen er det velkendte soft touch materiale.
På venstre side af musen, finder vi knapperne til tommelfingeren. Placeringern er i forhold til min hånd en smule for langt fremme. Det betyder, at jeg trykker på den bagerste knap, når man finger er rettet ud. Så skal jeg jo rykke på hånden hver gang jeg skal trykke på den forreste. Men det kommer nok meget an på, hvordan man holder på musen.
På højre side af musen finder vi ikke nogen knapper. Bemærk den hvide linje, som også var på venstre side. Denne linje lyser op i regnbue farve, som løber fra front til bag. Lyset i siderne er synkrone, så hvis den er blå forrest i venstre side, ja, så er den det også i højre side. Overfladen på siderne er i struktureret hård plastik. Den er en smule glat, hvilket gør den ret svært at løfte.
Under musen finder vi nogle store gode glidepuder. De sørger for, at musen glider nemt og ubesværet over de fleste underlag. Man kan også se sensoren. Sensoren lyser kraftigt rødt når den er i brug, men det bemærker man ikke under normal brug, da det jo er ned imod underlaget.
Til sidst et billede af kablet. Man kan lige ane det kraftige guldbelagte stik bagved. Guldbelægningen sørger for en god problemfri forbindelse hver gang man forbinder musen til computeren.
Er der driver software? Ja, det er der da. Paracon har valgt, at bygge deres driver op i de velkendte Paracon farver vi kender fra indpakningen. Så ved man det hænger sammen. Når man starter driveren, kommer man ind i fanen 'Basic Setup'. Her vælger man hvad de forskellige knapper skal kunne, og hvordan DPI indstillingerne skal være, som man kan skifte imellem. Som man kan se, er DPI indstillingerne i forskellige farver. Når man skifter DPI vil logoet bag på musen lyse i den farve for den indstilling man nu har valgt. Hvis man har valgt en lyseffekt i logoet, lyser farven kort, hvorefter lyset skifter til den valgte effekt.
I 'Advanced Setup' kan man justere de mere tekniske indstillinger for musen. Man kan også optage macro funktioner, som man så kan tildele en knap.
Går vi videre til 'Led Setup' kommer vi til menuen for farven i logoet på musen. Der er 4 forskellige muligheder, nemlig slow, fast, static og off. Slow of fast fader ind og ud imellem de 4 forskellige DPI farver med forskellige hastigheder. Static betyder, at logoet lyser konstant med den farve på den DPI der nu er valgt, og off giver lidt sig selv. Med off indstillingen, lyser logoet heller ikke hvis man skifter DPI indstilling. Det er helt slukket.
Skal vi så prøve musen. Dagligt brug: Paracon VIPER er en ganske fin mus til dagligt brug. Jeg har brugt den over nogle dage, hvor jeg har surfet, skrevet artikel og spillet nogle spil. Det er en god allround mus.
Ergonomien: Musen ligger faktisk godt i hånden, når man snakker om selve størrelsen. Begynder vi at kigge lidt mere i detaljer, så sidder tommelfinger knapperne måske lige langt nok fremme, og siderne på musen er lige glatte nok. Tommelfinger knappernes placering har stor betydning for mig, specielt når jeg surfer meget. Men bestemt også når jeg gamer, da jeg har forskellige funktioner på knapperne. At jeg så ikke rigtigt kan nå den ene knap, er lidt irriterende. Jeg skal strække fingeren ret meget, eller helt flytte mit greb for, at trykke 'frem'. Det er et problem. Så er der siderne på musen, som er ret glatte. Det gør, at man ikke får et ordentligt greb om musen. Det sammen med, at højre side af musen skråner lidt den forkerte vej gør, at man bruger uforholdsmæssigt mange fingerkræfter på at løfte musen fra underlaget.
Gaming: Jeg har spillet nogle spil med musen, og efter lidt finjustering er den faktisk ret god til gaming. Det gælder i hvert fald, når man snakker præcisionen. Snakker vi ergonomien og den problemstilling med de glatte sider, som jeg beskriver i kapitlet ovenfor. Så begynder der at blive lidt problemer. Det kræver simpelthen for meget, når man hele tiden skal krampe om musen for, at kunne løfte den uden problemer. Der mangler et bedre greb om musen for, at den kan anbefales til gaming for alvor.
Lyset: Lyset i musen er ganske fint. Man får flotte regnbuer langs siderne, og et fint logo på bagsiden.
Regnbuerne på siden er dog ikke uden 'fejl'. Eller man kan se diodernes placering igennem det hvide, hvilket jeg ikke helt kan lure om er bevidst eller ubevidst. Det ser ok sejt ud til trods for denne punkteffekt.
Paracon logoet bag på musen kan lyse i de 4 forskellige DPI farver, eller slukkes helt. Styrken er ganske passende.
Hvad er min vurdering af Paracon VIPER så. Paracon er jo ved at være et velkendt navn her på bloggen. Jeg kan rigtig godt lide deres nye produkter, men de har stadig lidt mangler for, at kunne føre sig frem blandt de bedste. Af gode ting, får man en god mus. Den har fine muligheder for indstillinger, og man kan justere mange tekniske ting på den ved hjælp af driveren. Den ser pæn ud, den har sejt lys, og den har faktisk alle de ting der skal til for, at være en rigtig god mellemklasse gaming mus. Men.. Så kommer vi til nogle af de vigtige ting, som blandt andet er komforten. Komforten betyder stort set alt når man snakker mus til gaming. Man skal have en mus, som man nemt og ubesværet har et godt greb om. Man skal kunne løfte den fra underlaget for, at korrigere positionen hele tiden. Det kan man desværre ikke med Paracon VIPER, da den har glatte plastik sider med en vinkel der gør, at musen glider ned mod underlaget når man klemmer om den med fingrene. En mindre vigtig ting, men dog vigtig er, at knapperne til tommelfingeren sidder for langt fremme. Det gør, at man ikke ubesværet kan bruge begge knapper når man spiller. Det er igen ret vigtigt, at man uden problemer kan nå samtlige knapper på en mus. Ellers kan man risikere at blive forvirret midt i kampens hede, hvilket man ikke har lyst til. Sætter man alt det sammen som jeg har skrevet herover, og sammenligner det med prisen på 249 DKK samt en 'gaming' label. Så kommer jeg frem til en BRONZE stjerne vurdering. Jeg synes det er vitale fejl, som gør gaming næsten ulideligt. Vil du gerne have smart en mus til hverdagsbrug, hvor du kan tage det stille og roligt. Så er Paracon VIPER et godt valg. Vil du gerne have en mus til hektisk gaming, så er det ikke denne mus du skal kigge på. Du vil blive mere irriteret end glad. Læs mere om Paracon VIPER her:
|
|
|||||||||||