|
|
|
Roborock Mace H6 AdaptRoborock er en kæmpe producent af rengørringsmaskiner, primært støvsugere. De er kendt i hele verden for deres robotstøvsugere, og vi skal i denne anmeldelse kigge på robotstøvsugerens perfekte følgesvend. Nemlig en trådløs håndstøvsuger ved navn Roborock H6 Adapt.
Først kigger vi lige på kassen og indholdet. Man modtager en nydelig kasse med flotte billeder og beskrivelse udenpå. Man er slet ikke i tvivl om, hvad der er i kassen, og hvordan det ser ud.
Inde i kassen er det hele pakket forsvarligt i 2 lag. Alt er pakket ind i plastikposer, og det hele ligger sikkert i en papform. Listen er lang, så vi kigger nærmere på det lige om lidt.
De tekniske specifikationer. Først skal vi lige kigge på de tekniske specifikationer. Batteriet på 2500mAh giver en køretid på op til 90 minutter, hvilket er rigtig flot. Vægten er 1,4kg, hvilket er en del mindre end de fleste konkurrenter, og faktisk under det halve af Dyson V11 støvsugeren. Støvsugerne larmer med op til 72dB, hvilket er et fint støjniveau for denne type støvsugere, da de er meget kompakte. Og så kan støvbeholderen undeholde op til 0,5 liter støv, hvilket er ganske fint til de flestes behov.
Lad os kigge nærmere på støvsugeren. Selve støgsugeren er en nydelig sag i frækt rødt design. Den har aluminium skaft med elektrisk forbindelse til de motoriserede hoveder, så man rigtig kan få renset i bund.
Selve støgsugeren er hvor motor og styring sidder. Vægtfordelingen er fin, og med en vægt på 1,4 kilo vejer den jo ikke meget mere end en liter mælk. Det er ikke meget, når man tænker på hvor stor sugekraft den har.
På siden af beholderen er der en forklaring om, hvordan man forventer støvet udskilles. Bemærk batteriet er LiPo, og det kan ikke skiftes ud. Oppe på hånbdtaget finder vi den første geniale ting, nemlig en låseknap. Den gør, at man ikke skal trykke knappen ind hele tiden når man støvsuger, men at man kan låse støvsugeren i startet tilstand. Det er SUPER praktisk, når man for eksempel skal støvsuge bilen med den fleksible slange (Endnu en genial ting jeg viser senere)
Inde i håndtaget finder vi en knap til at udløse bunden. Man holder støvsugeren ind over skraldespanden, og så trykker man på knappen.
Straks åbner låget, og affaldet falder ned i skraldespanden. Jeg er både fan og imod dette system, da man ikke kan undgå, at det støver lidt når man tømmer, og man vil så have en masse let støv liggende i skraldespanden, som let støver op. Men det er super nemt, det må man indrømme.
Hele støvsugeren kan skilles ad til atomer, og filtrene kan renses og skylles. Bemærk filteret helt til venstre, som er et HEPA filter. Denne støvsuger fjerner alt støv fra det den suger op, så der ikke kommer noget ud igen, andet end ren luft.
Som man kan se, fjerner filteret partikler helt ned til 0,1 mikro meter i størrelse. Det er meget små partikler. Jeg så en videoanmeldelse af støvsugeren, hvor den blev testet med en røgmaskine foran. Der kom ingen røg ud af udgangen på støvsugeren, så godt renser den luften.
Bag på støvsugeren har vi et strømstik til opladning. Det kan man bruge, hvis man ikke vil bruge holderen på væggen. Det er også heromme vi finder knappen til displayet. Den skifter sugestyrken, som består af økonomisk, standard og så fuld styrke.
Displayet er et tydeligt OLED display, som står kniv skarpt. Man kan se hvilken sugestyrke støvsugeren står på, om låsen er slået til, og ikke mindst hvor meget batteri der er tilbage. På billedet viser den procent, men når man starter støvsugeren, og den har kørt nogle sekunder, viser den hvor mange minutter der er tilbage på batteriet. Det er super smart.
Der følger en dock med til støvsugeren, som samtidig kan være ladestation. Docken kan holde på alt tilbehøret, så det er samlet et sted. Desværre er der ikke holder på selve støvsugeren til nogle af værktøjerne, hvilket er lidt en skam. Så skal man have det i lommerne, når man render rundt og støvsuger. Der findes også et stativ, som man kan sætte docken på, så støvsugeren kan stå for sig selv, uden man skal skrue den op på væggen. Det er dog ekstratilbehør ved siden af.
Af tilbehør finder vi foruden fuge og børste mundstykke, også dette geniale tilbehør. Det er en fleksibel slange, som trækker sig sammen tilingenting, hvis man ikke bruger den. Det er perfekt, hvis man skal rundt med børstehovedet og støvsuge på hylder og vindueskarme. Eller hvis man skal støvsuge bilen, hvor man så bare sætter støvsugeren på gulvet imens man støvsuger sæderne.
Der er også motoriserede mundstykker, hvor det lille er til møbler. Det kan justeres og låses i forskellige stillinger, alt efter behov.
Mundstykket til gulvtæppe, er også motoriseret. Det er også ret fleksibelt, og man kan komme ret fladt ned imod gulvet. Højden på mundstykket er omkring 7 centimeter, hvilket er nok for de fleste sofaer og møbler. Der mangler desværre et mundstykke til hårde gulve. Selvfølgelig kan man bruge dette mundstykke til hårde gulve også, men jeg har set andre støvsugere have mundstykker til hårde gulve, som er mindre i højden.
Hvordan er støvsugeren så at bruge. Til hverdag bruger jeg an almindelig gulvstøvsuger, altså en almindelig støvsuger med slange, ledning og pose. Det er en Miele, så den larmer ikke specielt meget, og suger ret kraftigt. Hverdagsbrug. Med en almindelig støvsuger, har man for det meste alt tilbehøret lige ved hånden. Det kan normalt være i selve støvsugeren. Det kan man desværre ikke med denne støvsuger, og man skal så have det hele med i hånden. Det betyder også, at hvis jeg lige skal støvsuge sofaen samtidig med jeg støvsuger gulvet, så skal jeg have flere mundstykker med mig på turen rundt i huset. Det er ikke helt praktisk. Med lidt planlægning er bliver det dog hurtigt en vane, og man finder hurtigt ud af hvad man skal bruge hvor, og så får man en rytme. Sugeevnen. Støvsugeren suger ikke helt så meget som min almindelige støvsuger, men den kører også med nedsat styrke. Alt i alt suger Roborock H6 rigtig godt, og har man behovet, kan man hurtigt lige skifte op i sugestyrke. Hvis man bruger nogle af de motoriserede mundstykker, finder støvsugeren selv ud af om man suger på gulvtæppe eller møbel, hvorefter den sætter sugestyrken på fuld effekt. Det er super samrt, at man ikke skal tænke på det, men at den gør det helt af sig selv. De praktiske ting. Det store mundstykke har hjul på, og det er super nemt at køre rundt med. Det kan dreje skarpt, og kommer godt ud til kanten. Motormundstykket larmer en smule, men det er begrænset hvor meget tid man bruger med støvsugeren, specielt hvis man har en robotstøvsuger til alle de store arealer.
Den fleksible slange er super smart, og man kan slappe af med støvsugeren i hånden samtidig med man kan støvsuge på høje ting. Man skal ikke tænke på at løfte støvsugeren op hvor man skal suge, for den fleksible slange løser netop det problem. Det samme gælder i bilen, hvor man ikke skal vifte rundt med hele støvsugeren.
Så er der låseknappen på siden som betyder, at det er slut med trætte fingre når man skal støvsuge. Den betyder, at man afslappet kan gå rundt og støvsuge, og specielt med den fleksible slange fungerer det rigtig godt. Det er en perfekt kombination.
Hvad er min mening om roborock H6 Adapt støvsugeren. Der er ingen tvivl om, at denne støvsuger er perfekt, hvis man har en robot støvsuger ved siden af. Jeg er også ret sikker på, at den er perfekt til almindelig støvsugning, og man vil altid have en støvsuger, som er klar til at gå i gang og fuldt opladet takket være den smarte dock som følger med. Roborock har igen lavet et produkt, som er genialt, og med nogle ekstra geniale løsninger. Låseknappen, så man ikke skal holde knappen inde hele tiden imens man støvsuger, er en super løsning, så man ikke bliver træt i fingrene. Så er der den fleksible slange, som faktisk fik mig til at gå væk fra denne type støvsugere i sin tid, da jeg ville bruge den til at støvsuge bilen med uden at skulle vifte rundt med hele støfsugeren. Denne løsning er genial. Denne Roborock har også HEPA filter, som fjerner selv de helt små partikler. Det hører normalt kun til ved støvsugere i en helt anden prisklasse. Det jeg primært mangler ved denne støvsuger er et almindeligt parket mundstykke. Jeg har umiddelbart slet ikke behov for motor mundstykker, da jeg ikke har tæpper nogen steder. Jeg håber det kommer som ekstra tilbehør på et tidspunkt. Prisen. Prisen for støvsugeren på danske webshops er lige under 2800 DKK. Hvis man sammenligner med eksempelvis Dyson V11, så koster Dyson V11 lige under 5000 DKK, og deres ældre V8 koster omkring 3000 DKK. Hvad er min endelige vurdering. Der er ingen tvivl om, at man får rigtig meget kvalitet for pengene her. Man får en støvsuger med god sugeevne. Der er masser af tilbehør med, og man får nogle ting med, som man ikke finder hos andre producenter. Man skal dog leve med, at støvbeholderen er lidt lille, så hvis man har et kæmpe hus, eller det er meget beskidt, vil man nok opleve at man skal tømme den mere end en gang per støvsugning. Det tvivler jeg dog meget på. Prisen er perfekt afstemt i forhold til hvad man får, så jeg vælger at give produktet en flot GULD vurdering. Læs mere om produktet her: |
|
|||||||||||